14. jul. 2017
Af Malan Joensen

Kronprinsesse Victoria 40 år: Her er den elegante kjole fra

Kronprinsesse Victoria.
AOP
Fredag begyndte kronprinsesse Victorias fejring i Stockholm, hvor hun viste sig i en fantastisk kreation.

Kronprinsesse Victoria bliver fredag 40 år, og dagens fejring begyndte i Stockholm med strålende solskin og en veloplagt kongefamilie, der var samlet for at for at hylde fødselaren.

Og hovedpersonen selv strålede af glæde over at se familie, gæster og svenskere samlet til fødselsdag.

Kronprinsesse Victoria ankom til taksigelsesgudstjenesten Te Deum klædt i en drøm af en hvid kjole med små sommerfuglebroderier og sommerfugleapplikationer i sarte lyserøde og grønne nuancer.

Kjolen er ifølge Svensk Damtidning designet af Pär Engsheden, der også stod bag kronprinsesse Victorias smukke brudekjole fra 2010.

SE BILLEDERNE: 16 fantastiske øjeblikke fra kronprinsesse Victorias bryllup

Og som en ekstra sød detalje har designeren sørget for, at en af kjolens fine sommerfugle også har fundet vej til lille prinsesse Estelles hårpynt.

Husk, at du kan følge fejringen af kronprinsesse Victorias fødselsdag her på billedbladet.dk og se den store reportage i næste uges blad.

Kronprinsesse Victoria og prinsesse Estelle.
Kronprinsesse Victoria og prinsesse Estelle.
Foto: Scanpix

Læs mere om: