15. jul. 2017
Af Marianne Singer

Kronprinsesse Victoria 40 år: Masser af kys til prinsesse Estelle

Prins Daniel, prinsesse Estelle, kronprinsesse Victoria og kong Carl Gustaf.
Prins Daniel, prinsesse Estelle, kronprinsesse Victoria og kong Carl Gustaf.
Foto: Keld Navntoft
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel var kærlige og omsorgsfulde overfor prinsesse Estelle under det store fødselsdagsshow på Borgholm Idrætsplads.

Der var masser af kys og kærtegn til prinsesse Estelle, da hun overværede det festlige fødselsdagsshow på Öland sammen med sine forældre, kronprinsesse Victoria og prins Daniel.

Kronprinsesse Victoria, der denne dag fyldte 40 år, gav sin datter fuld opmærksomhed, selvom det var hende, der var dagens hovedperson.

Klappede ivrigt

Sammen med prins Daniel sørgede kronprinsesse Victoria for, at den fem-årige prinsesse følte sig godt tilpas under det halvanden time lange show.

Prinsesse Estelle klappede ivrigt med under flere af numrene oppe på scenen og hyggesnakkede med sine forældre undervejs.

En smule træt

Selv om prinsesse Estelle havde fejret med sine forældre og resten af den svenske kongefamilie i Stockholm tidligere på dagen, var der ikke meget træthed at spore hos prinsesse,

Kun til allersidst kom der et stort gab fra prinsesse Estelle, der derefter puttede sig ind til mor Victoria.

BILLED-BLADET er naturligvis på pletten ved hele den store fejring af kronprinsesse Victoria - følg med på billedbladet.dk og se de mange skønne billeder fra hele 40-års fejringen i Sverige i det kommende nummer af BILLED-BLADET.

DIN GUIDE: Sådan følger du med i fejringen af kronprinsesse Victoria

Læs mere om: