4. mar. 2014
Af Karina Didriksen

Kronprinsesse Victoria aflyser rejse til handicap-OL i Sochi

Kronprinsesse Victoria.
Kronprinsesse Victoria.
Foto: AOP
Først aflyste britiske prins Edward sit besøg i den russiske OL-by, og nu følger den svenske kronprinsesse trop.

Den voksende konflikt mellem Rusland og Ukraine påvirker nu vinter-OL for handicappede, som finder sted i den russiske by Sochi.

Ud over at den britiske regering har besluttet, at ingen britiske ministre må deltage i vinterlegene, så har protektoren for den paralympiske trup i England, prins Edward, også aflyst sin tur til Sochi, skriver BBC ifølge Expressen.

Nu er turen så kommet til kronprinsesse Victoria, som er en de royale, der ville støtte op om OL.

- Kronprinsessen kommer ikke på grund af de nuværende uroligheder, siger Ulrika Näsholm fra hoffets informationsafdeling til Expressen.

Planen er ændret

- Sådanne beslutninger træffes i samråd med Udenrigsministeriet, tilføjer pressedamen.

Så sent som i går tirsdag meddelte det svenske kongehus ellers, at kronprinsesse Victoria ikke ville ændre på sine planer.

Kronprinsessens forældre, kong Carl Gustaf og dronning Silvia, besøgte vinterlegene i Sochi midt i februar. Det var et par dage inden præsident Janukovitjs fald, som satte gang i krisen.

Læs mere om: