14. jul. 2022
Af Marie Krakau

Kronprinsesse Victoria blev ramt i hjertet: Videoklip rørte hende til tårer

Kronprinsesse Victoria
Kronprinsesse Victoria
Foto: Ritzau Scanpix
For 43. gang blev Victoriaprisen uddelt ved fødselsdagskoncert på Öland i anledning af kronprinsesse Victorias fødselsdag. Og kronprinsessen blev særdeles følsom, da hun fra scene skulle uddele prisen.

Torsdag d. 14. juli fylder svenske kronprinsesse Victoria 45 år, og fødselsdagen fejres som altid på Öland, hvor festlighederne blev skudt i gang med sang foran sommerslottet Solliden og herefter karetkørsel til Borgholm Slot, hvor Victoriakoncerten finder sted.

Koncerten overværes af kronprinsesse Victoria, prins Daniel og deres børn prinsesse Estelle og prins Oscar samt kongeparret, prins Carl Philip og prinsesse Sofia og prinsesse Madeleine.

Undervejs i koncerten uddeles Victoriaprisen, der gives til en svensk atlet, der har udmærket sig særligt.

I år blev der skrevet historie, da Ebba Årsjö som den første paraatlet nogensinde modtog prisen.

Ebba Årsjö er alpin skiløber og vandt både guld og bronze ved de paraolympiske vinterlege i Beijing tidligere i år.

https://imgix.billedbladet.dk/20220714-183919-7-6400x4264maw.jpg
Ebba Årsjö og kronprinsesse Victoria.
Foto: Ritzau Scanpix

Rørt til tårer

Da kronprinsessen skulle uddele den fornemme pris blev der vist klip med Ebba Arsjö, og det gik lige i følelserne på Victoria.

- Jeg bliver helt blød, når jeg ser det klip. Der kom faktisk tårer, sagde kronprinsesse Victoria ifølge Svensk Dam.

Kronprinsesse Victorias stemme knækkede undervejs i talen til skiløberen, og Victoria fik ikke blot rettet talen til Ebba Arsjö, men også til Ebba Arsjös mor.

- Ebbas mor, jeg kan kun tænke mig til, hvordan du har det lige nu, lød det fra kronprinsesse Victoria på scenen.

Victoriaprisen blev første gang uddelt i 1979, da kronprinsesse Victoria fyldte to år.

Sidste år var det skøjteløberen Nils van der Poel, der fik prisen.

Læs mere om: