
Kronprinsesse Victoria har en helt særlig liste: Efter sommerferien kan hun sætte endnu et kryds

Sommerferien står for døren, og kronprinsesse Victoria ser nok frem til at trække stikket og tilbringe kvalitetstid sammen med prins Daniel, prinsesse Estelle og prins Oscar.
Men allerede nu afslører den kongelige kalender, hvad kronprinsesse Victoria skal efter sommerferien.

Den 25. august skal hun nemlig besøge Björnlandets nationalpark, og det sker som et led i, at den 47-årige tronfølger ønsker at besøge alle nationalparker i Sverige.
Besøget i Björnlandets nationalpark bliver det ottende besøg af sin slags, og der er stadig et stykke, før kronprinsesse Victoria kommer gennem listen. Ifølge Svensk Damtidning er der nemlig 30 nationalparker i Sverige, ligesom en 31. lige er blevet godkendt.
Kronprinsesse Victorias seneste nationalpark-besøg var tilbage i maj, hvor hun besøgte Norra Kvills nationalpark.
