1. apr. 2016
Af Juliane Olsen

Kronprinsesse Victoria har gjort designer stolt

Kronprinsesse Victoria
Kronprinsesse Victoria.
Foto: AOP
Under sin nyligt overståede graviditet har kronprinsesse Victoria benyttet design fra ventemærket Séraphine, og det er designeren bag særdeles stolt over.
Den 38-årige kronprinsesse Victoria valgte at bære en kjole af mærket Séraphine ved prins Nicolas’ dåb i oktober 2015. Siden da har hun båret intet mindre end syv forskellige modeller af mærket, og to af dem er specialdesignede, skriver det svenske ugeblad, Svensk Damtidning. Det gælder den lilla kjole fra dåben og den røde kjole, hun bar under sit officielle besøg i Sydamerika et par dage senere. LÆS MERE: Kronprinsesse Victoria og prins Daniel takker for lykønskningerne

Designeren er stolt

De er fremstillet i Séraphines studie i London, og også prinsesse Sofia har båret design fra mærket ved flere lejligheder. - Jeg er stolt over, at kronprinsesse Victoria har valgt Séraphine. At designe for en prinsesse er altid en Askepot-historie, siger Cecile Reinaud, der står bag mærket. Designeren, der er født i Paris, understreger samtidig, at det er en drøm, der er blevet til virkelighed for hende. Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!

Drømmen startede i barndommen

Hun flyttede senere til England med sin familie, og allerede som barn blev hendes interesse for design vækket. Her nød hun at sy tøj til sine dukker og at strikke, og interessen varede da også ved, selv om det ikke blev til en karriere inden for tøj. I hvert fald ikke i første omgang, for Cecile Reinaud uddannede sig i stedet inden for markedsføring og reklame. Kronprinsesse Victoria er stilsikker. Se blandt denne samling af skønne blå kjoler, som kronprinsessen har båret:

GALLERI: Kronprinsesse Victoria i blåt

Læs mere om: