Kronprinsesse Victoria holdt inspirerende tale til konference om verdenshavene

Kronprinsesse Victoria. 

Kronprinsesse Victoria. 

Foto: Ritzau Scanpix
Kronprinsesse Victoria har været i Portugal til konference om verdenshavene.

Sveriges kronprinsesse Victoria brugte de sidste par dage af juni i Lissabon, Portugal, hvor hun deltog i FN’s konference om verdenshavene, og om hvordan man bæredygtigt kan forvalte dem.

Her var der også fokus på ”truslerne” mod verdenshavene, som fx forurening, ulovlig og reguleret fiskeri samt affald.

Det skriver det svenske kongehus på deres hjemmeside.

Kronprinsesse Victoria deltog i løbene af dagene i flere spændende arrangementer, bl.a. et seminar om ”blå økonomi”, hvor der blev diskuteret, hvordan finansiering af fiskeri kan rettes mod en såkaldt blå økonomi ved at skabe investeringer i havet, der kan betale sig.

Senere mødte kronprinsessen præsident og formand for Mission Blue, Sylvia Earle, til en samtale om havene og den forskning, Sylvia Earle har lavet på området.

Kronprinsesse Victoria lyttede også aktivt til emner som forslag om bæredygtige skibsløsninger og handleplaner om at redde koralrevene.

Den svenske kronprinsesse stod også på talerstolen under sit besøg i Lissabon. Her talte hun om, hvilken forpligtelse voksne har i forhold til at passe på planeten.

- Der er én ting, alle forældre lærer tidligt: Giv aldrig et løfte, du ikke kan holde. Lov ikke at læse en godnathistorie, for så ikke at gøre det. Lov ikke at være der, og så ikke dukke op. For hvis vores børn ikke stoler på os – hvorfor skulle de så lytte til noget, vi siger? 

 

- Men ved I, hvad vi gør? Vi giver nogle meget dristige løfter til vores børn og børnebørn om at passe bedre på vores planet. Deres planet. Og – hvis jeg skal være ærlig – på nuværende tidspunkt er jeg ikke sikker på, de tror på os. Der er derfor, vi er her i dag: For at vinde deres tillid, begyndte kronprinsesse Victoria sin tale.

Læs hele talen ved at klikke her.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden