Kronprinsesse Victoria hyldet på sin navnedag
Det var en glad kronprinsesse Victoria, der torsdag i smuk solskin fejrede sin navnedag sammen med flere hundrede svenskere, der dukkede op for at hilse på deres kronprinsesse.
Med sig i Stockholm Slots indre slotsgård havde hun søde prinsesse Estelle, der for nylig er fyldt tre år - og de to var i matchende jakker i strålende lilla.
Begejstret prinsesse Estelle
Der blev naturligvis spillet "Kronprinesse Victorias Festmarsch", og da den svenske livgarde spillede op med melodierne "Does your mother know" og "Med en enkel tulipan", og bagefter klappede lille Estelle ivrigt og hviskede noget i sin mors øre, skriver Expressen.se.
- Hun sagde, at det var rigtig gode melodier, og det er jeg helt enig med hende i, sagde kronprinsesse Victoria efterfølgende til pressen, da hun blev spurgt om datterens ord.
LÆS OGSÅ: Da Victoria mødte Daniel
Lykkelig kronprinesse Victoria
De mange fremmødte fik, hvad de kom efter - og måske mere til.
For kronprinsesse Victoria gav sig efterfølgende tid til at hilse på og snakke med de mange fremmødte. Mange havde også valgt at tage blomster med, så Victorias favn blev efterhånden fyldt med blomster.
- Det var fantastisk at se alle de mennesker komme her og give mig alle de blomster, sagde kronprinsesse Victoria til Expressen.se.
LÆS OGSÅ: Kronprinesse Victoria og dronning Maxima mest poplære i Tyskland
Prins Daniel havde travlt
Hendes mand, prins Daniel, var modsat sidste år ikke med til fejringen i år - han var på anden opgave, lød det fra den smukke kronprinsesse.