
Kronprinsesse Victoria i sommerstemning med oversize blomsterøreringe

Sikke en dag den svenske kongefamilie havde.
Mandag fyldte kronprinsesse Victoria 48 år, og det blev fejret med maner.
Den kongelige familie modtog nemlig folkets hyldest foran Solliden Slot i anledning af den store dag.
Der var fest og farver, og flere kongelige begav sig endda ud i at danse.

Det var dog kronprinsesse Victoria, som var midtpunktet, og hun havde skam også klædt sig på til anledningen, hvor fødselaren, traditionen tro, blev fejret ved en storslået koncert på Öland.
Kronprinsessen fangede da også meget opmærksomhed med sine kæmpestore og blomstrede øreringe.
De ser ud til at være skinnende og cremefarvede med en orange og farverig midte.

Kronprinsessen har haft øreringene på flere gange tidligere, men ingen medier eller modeblogge har haft held med at identificere mærket.
Det er derfor stadig et mysterie, hvor de fine øreringe kommer fra.
Victoria havde matchet øreringene med en spraglet kjole fra mærket Saloni. Hun har flere kjoler fra mærket, og denne gang var det en Isabel-kjole med Delamare bølger.
Kjolen er lavet af silke georgette og har en elegant og høj halsudskæring.
Det skriver modebloggen UFO No More.

Kronprinsesse Victoria så ud til at nyde dagen sammen med sin familie, som alle var samlet.