1. sep. 2017
Af Marianne Singer

Kronprinsesse Victoria lykønsker prins Carl Philip og prinsesse Sofia

Kronprinsesse Victoria
Kronprinsesse Victoria.
Foto: AOP
Der var søde lykønskninger fra kronprinsesse Victoria og resten af den nærmeste familie få timer efter, at prins Carl Philip og prinsesse Sofia blev forældre for anden gang.

Glæden var ikke bare enorm hos prins Carl Philip og prinsesse Sofia, da de torsdag den 31. august blev forældre til endnu en søn.

Også prinseparret nærmeste var fuld af glæde over den lykkelige begivenhed.

Varme lykønskninger

Få timer efter fødslen på Danderyds sjukhus offenliggjorde det svenske hof søde lykønskninger fra hele familien.

Kong Carl Gustaf og dronning Silvia har følgende hilsen:

– Vi glæder os med med prins Carl Philip og prinsessan Sofia over deres søn og ønsker hele familien en fin og harmonisk tid sammen.

Fra kronprinsesse Victoria og hendes familie lyder denne hilsen:

– Vi er meget glade på vegne af prins Carl Philip og prinsesse Sofia. Vi er glade for at kunne byde endnu et medlem af familien velkommen.

Også lillesøster lykønskede

Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill lykønsker også:

– Vi er så glade for, at prins Carl Philip og prinsessan Sofia nu har fået deres andet barn! Det har været meget ventet, og vi ser frem til at byde ham velkommen i familien.

Prinsesse Sofias familie sendte også hilsner

Også prinsesse Sofias forældre, Marie og Erik Hellqvist, sender en kærlig hilsen:

– Vi er meget glade for at få endnu et barnebarn og føler stor lykke over, at prins Carl Philip og vores datter Sofias familie vokser. Vi ønskar dem al lykke.

Prinsesse Sofia har altid haft et tæt forhold til sine to søstre, Lina Frejd og Sara Hellqvist, der sender følgende hilsen:

– Det er med den største glæde, at vi byder endnu en nevø velkommen, og vi gratulerer varmt prins Carl Philip og vores søster Sofia.

Læs mere om: