Kronprinsesse Victoria matcher sin destination i Hennes og Mauritz-sæt med danske smykker
Kronprinsesse Victoria besøgte mandag den svenske afdeling af UNICEF sammen med gemalen prins Daniel, og her havde hun i den grad sørget for at passe ind i omgivelserne.
Således var kronprinsesse Victoria klædt i et lækkert, uldent suit i turkis, der ifølge Royal Fashion Police er fra H&M.
Den turkise farve matchede UNICEF-logoet perfekt, og det var ikke det eneste turkise i kronprinsesse Victorias look - de fine øreringe havde også detaljer i samme farve.
Øreringe og halskæde er fra danske Dulong Fine Jewellery, der også er blandt kronprinsesse Marys favorit-smykkemærker.
UNICEF er FN's børnefond, der ifølge UNICEFs danske site har som "(...) vigtigste opgave at skabe varige forandringer for børn og beskytte børns rettigheder. Som verdens største børneorganisation, og en vigtig del af FN, er vi til stede i over 190 lande og territorier. Særligt i de lande, hvor børn har mest brug for hjælp."
Senere på dagen skulle kronprinsesse Victoria til et arrangement med organisationen WaterAid, og her passede det turkise outfit også fantastisk godt til anledningen.
Se billederne af kronprinsesse Victoria og det fantastiske uld-suit i galleriet øverst i artiklen.