Kronprinsesse Victoria med til polterabend for Sofia Hellqvist
13. juni bliver Sofia Hellqvist til prinsesse Sofia.
Og som så mange andre kommende brude, skal Sofia Hellqvist også fejres med en polterabend.
Det skete fredag , hvor hun kunne feste sammen med sine veninder og to søstre, Lina og Sara, skriver den svenske avis Aftonbladet.
Sofia Hellqvist havde godt selskab
Med til polterabend var også Sofias kommende svigerinde, kronprinsesse Victoria.
Dog var gravide prinsesse Madeleine ikke med. Hun og familien har været i London og er søndag rejst til Rom, hvor de skal i audiens hos pave Frans.
Festlighederne fandt sted på en gammel herregård fra 1700-tallet.
Giftgrøn drink til Sofia Hellqvist
Her kunne de omkring 10 kvinder hygge sig med drinks og et udendørs opvarmet badebassin.
Sofia Hellqvist blev som kommende brud - og som den eneste - serveret en giftgrøn drink, og sammen nød de alle en libanesisk middag senere.
LÆS OGSÅ: Carl Philip og Sofia Hellqvist inviterer TV med til bryllup