20. jan. 2016
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Victoria ny ambassadør sammen med superstjerner

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-15656.jpg
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
FN's generalsekretær Ban Ki-moon har hædret Sveriges kronprinsesse Victoria, der sammen med en række superstjerner skal være med til at sætte fokus på udvikling på den globale scene.

Kronprinsesse Victoria er meget beæret over være blevet udnævnt til ambassadør i forbindelse med Agenda 2030-mødet, som forleden blev afviklet i Sverige.

FN's Generalsekretær Ban Ki-moon udnævnte kronprinsessen og gjorde hende til medlem af "Sustainable Development Goals Advocate" for Agenda 2030, der er skabt for at udrydde fattigdom, afværge sultkatastrofer, styrke kvinders rettigheder og beskytte miljø og naturressourcer.

Ban Ki-moon udnævnte i alt 16 markante navne til ambassadører, og blandt de øvrige 15 kan nævnes superstjerner som fodboldkongen Lionel Messi, Oscar-vinderen Forest Whitaker og popstjernen Shakira. Den belgiske dronning Mathilde er også udnævnt til ambassadør.

Victoria er meget beæret

- Jeg er meget beæret over at være udnævnt som en af de 16 ambasadører for Agenda 2030. Spørgsmålene, som FN's udviklingsmål belyser, er afgørende for kloden. Jeg håber på at kunne bidrage til det vigtige arbejde fremover, lyder det fra kronprinsesse Victoria.

Kronprinsessen talte med statsministeren

I løbet af Agenda 2030-konferencen i Stockholm talte kronprinsessen længe med Sveriges statsminister Stefan Löfven, der var blandt profilerne og også var på podiet for at fremsætte sine synspunkter i forbindelse med løsninger af de globale problemer.

Victoria lyttede interesseret på statsministeren, og det var efter hans tale, at hun satte sig ned og vendte målsætningerne med ham.

SE BILLEDERNE: Kronprinsesse Victoria og familiens fantastiske 2015

Gør som kronprinsesse Mary

Kronprinsesse Victorias fornemste opgave som FN-udnævnt ambassadør bliver at sætte fokus på problemer og løsningsmodeller i relation til Agenda 2030-konferencen.

Ligestilling mellem kvinder og mænd er et af emnerne på dagsordenen, og det område kommer Victoria til at have fælles med Danmarks kronprinsesse Mary, der i flere år i FN-regi og som medlem af High Level Taskforce-panelet har stillet knivskarpt på kvinders rettigheder og reproduktiv sundhed.

Læs mere om: