21. sep. 2011
Af af Jan Bergman

Kronprinsesse Victoria og Daniel bygger hus ved Solliden Slot

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Kronprinsesseparret vil have deres eget sommerhus, når den lille ny kommer til verden.

Når kronprinsesse Victoria nedkommer med en lille royal baby til marts næste år, forventes parrets nye hus at stå klar på kongefamiliens grund Solliden.

Solliden Slot er der, hvor kongefamilien tilbringer deres sommerferier, og nu har kronprinsesseparret sat gang i nybygning af deres eget sommerhus på den store grund. Det afslører Svensk Damtidning.

Ifølge ugebladet ønskede Victoria ikke længere at anvende sit ungpigeværelse på slottet, når nu hun og Daniel bliver forældre til en lille ny.

De to bygninger kommer dog ikke til at ligge langt fra hinanden. Knap 300 meter bliver der mellem slottet og Victorias nye sommerhus, som bliver placeret i det såkaldte "hjortehegn".

"Hjortehegnet" ligger langt tilbage på den store kongelige grund, og Victoria og Daniels nye sommerresidens bliver således skærmet godt af mod nysgerrige blikke.

Ifølge Svensk Damtidning bliver der hvervet lokale håndværkere til opgaven, og det nye etplansbyggeri kommer til at passe ind i det smukke naturområde.

Dronning Silvia og kong Carl Gustaf glæder sig sikkert til, at de til næste sommer kan tilbringe ferien på Solliden sammen med kronprinsesseparret og deres lille baby.

Læs mere om: