Kronprinsesse Victoria og Daniel har valgt vielsesring
Med mindre end 100 dage tilbage til kronprinsesse Victorias store bryllupsdag, har Victoria og Daniel besluttet sig for, hvordan vielsesringene skal se ud.
For nylig besøgte Victoria og Daniel den eksklusive smykkeforretning Atelier Borgilá på Nybrogatan i Stockholm, beretter Svensk Damtidning.
Ifølge et vidne var kronprinsessen meget lykkelig under besøget i forretningen, som for Daniels vedkommende varede en halv time. Victoria valgte at blive en hel time længere.
Ved forlovelsen for et lille år siden var det en lykkelig Victoria, der stolt viste sin forlovelsesring frem, og hun gjorde det klart for alle, hvor stor en betydning ringen har for hende.
Endnu ved vi ikke, hvordan vielsesringen kommer til at se ud, men indtil da kan vi da nyde synet at Victorias smukke klassiske forlovelsesring med den flotte diamant.