Kronprinsesse Victoria og Daniel på den Kinesiske Mur

Kronprinsesse Victoria og Daniel fotograferet på den Kinesiske Mur.

Kronprinsesse Victoria og Daniel fotograferet på den Kinesiske Mur.

Foto: Polfoto
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel viser stort overskud på den Kinesiske Mur.

Det er et strålende og lykkeligt kronprinsessepar, der møder pressen på den Kinesiske Mur, og trods et travlt program under deres besøg i det store land har parret masser af overskud til at grine højlydt og lave sjov med hinanden.

Den lange flyrejse virkede ikke til at have sat synlige spor hos hverken Daniel eller Victoria, og parret er yderst veloplagte under besøget på den Kinesiske Mur, som er en førstegangsoplevelse for Daniel. Kronprinsessen har tidligere været i Kina.

Og parret er da også synligt begejstret for det store bygningsværk, og nærmest samtidig udbryder de:

- Det er en helt utrolig oplevelse, hvilket arbejde de har lagt i dette, skriver Svensk Damtidning.

Der venter kronprinsesse Victoria og prins Daniel et travlt program i den lille uge, de opholder sig i Kina, hvor de kommende dage blandt andet byder på besøg i sommerpaladset, modeudstilling, møde med Handelskammeret, besøg på EXPO-udstillingen samt naturligvis en reception hos den svenske ambassadør.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden