11. apr. 2011
Af af Thomas Flindt

Kronprinsesse Victoria og Daniel spredte glæde i ungdomsklub

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel.
Foto: AOP
Det svenske kronprinsessepar besøgte Camp Tensta, der er en af parrets mange bryllupsgaver.

Victoria og Daniel var som sædvanligt i strålende humør, da de besøgte bydelen Tensta i det nordvestlige Stockholm. Og parrets gode humør smittede af på de unge brugere af Camp Tensta. De hyggede sig nemlig gevaldigt i Victoria og Daniels selskab.

Camp Tensta er en ungdomsklub i hovedstaden, og den er andet led i et projekt som det svenske civilforsvar har etableret for at hylde mangfoldighed og skabe sikkerhed og tryghed i samfundet i almindelighed - og for de unge i særdeleshed. Første led i projektet var Camp Lost som blev åbnet den 30. oktober sidste år i Ludvika.

Projektet blev startet som en bryllupsgave til Victoria og Daniel, og de virkede meget tilfredse med hvad de så. Kærligheden mellem de to turtelduer var heller ikke til at overse, da de kærligt holdt fat i hinanden under næsten hele besøget i Camp Tensta.

Læs mere om: