19. jan. 2017
Af Marianne Singer

Kronprinsesse Victoria og hendes mand er mest populære

Kronprinsesse Victoria, prins Daniel
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel til Victorias fødselsdag i 2016.
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
Ifølge en ny meningsmåling er svenskerne mest vilde med kronprinsesse Victoria og prins Daniel.

Kronprinsesse Victoria, 39, er højt elsket i sit hjemland Sverige viser en ny menningsmåling, foretaget af det anerkendte meningsmålingsinstitut TNS Sifo for Svensk DAMtidning.

På spørgsmålet om, hvem af de tre medlemmer af den svenske kongefamilie man synes bedst om, svarer hele 71 procent kronprinsesse Victoria.

SE BILLEDERNE: Kronprinsesse mange, flotte outfits fra 2016

Prins Daniel er godt med

Kronprinsesse Victoria har igennem mange år ført an i popularitetsmålinger i Sverige, men denne gang er også hendes mand, prins Daniel, 43, godt med.

Prins Daniel kommer ind på en flot andenplads med 36 procent af stemmerne.

Dronning Silvia lige så populær som Estelle

Derefter følger kong Carl Gustaf, 70, og dronning Silvia, 73, der er lige så populær som sit barnebarn, prinsesse Estelle på knap fem år.

Til gengæld vil svenskerne gerne beholde deres konge på tronen så længe som muligt, ifølge Svensk DAMtidning.

Kronprinsesse Victoria skal ikke overtage endnu

På spørgsmålet om, hvornår de adspurgte synes, at kronprinsesse Victoria skal overtage tronen, svarer 38 procent, at det først skal ske ved kong Carl Gustafs død.

Derefter svarer flest, at det skal ske inden for fem til ti år - det mener 29 procent.

Læs mere om: