Kronprinsesse Victoria og prins Daniel forlader hjemmearbejdspladsen for vigtig opgave

Prins Daniel og kronprinsesse Victoria.

Prins Daniel og kronprinsesse Victoria.

Arkivfoto: MEGA
Kronprinsesseparret skal med egne øjne se det felthospital, der i øjeblikket er ved at blive opført.

I Sverige forsøger man på bedste vis at imødekomme et eventuelt behov for flere intensiv-sengepladser til covid-19-patienter.

Forsvaret og Region Stockholm er gået sammen om at omdanne et messecenter i Stockholm til felthospital, og det får snart kongeligt besøg.

Ifølge det svenske kongehus' kalender forlader kronprinsesse Victoria og prins Daniel hjemmearbejdspladsen for at besøge felthospitalet torsdag.

Det er messecentret i Stockholmsmässan ved Alvsjö, der med Forsvarets hjælp i disse dage omdannes til et felthospital, der ifølge avisen Dagens Nyheter kan huse 30 intensivpatienter.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?Klik her og læs hvordan

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan

Felthospitalet skal dog kun benyttes i nødstilfælde.

- Hvis det værste skulle ske, får vi nu en ekstra ekstern kapacitet. Vores hovedstrategi er, at vi skal kunne klare intensivplejen på sygehusene og i første omgang fordeler vi vores bemanding efter det, udtaler Stockholms sundheds- og hospitalsdirektør Björn Eriksson til Dagens Nyheter.

Messecentret har tidligere blandt andet huset det internationale Melodi Grand Prix i 1975.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden