Kronprinsesse Victoria og prins Daniel indtager Paris
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel indledte søndag en rejse til kærlighedens by Paris, hvor det unge par repræsenterer de blå-gule farver.
For første gang siden det eventyrlige bryllup i Stockholm den 19. juni tager Victoria og Daniel på opgave i udlandet, og det unge par får nogle travle dage i den franske hovedstad.
Tre dage er besøget planlagt til at vare og Victoria og Daniel høster helt forståeligt masser af opmærksomhed.
- Det er naturligvis specielt for Victoria og Daniel, fortæller Ulrika Näsholm fra hoffet til Svensk Damtidning.
Victoria og Daniel besøger det franske i forlængelse af fejringen af Bernadotte-jubilæet, og her får parret oplevet kulturelle steder med forbindelse til Jean Baptiste Bernadotte og hans fru Désirée Clary.
Kronprinsesse Victoria har i sit 33-årige liv allerede oplevet et utal af repræsentative rejser for det svenske kongehus, men for prins Daniel er det en helt ny oplevelse.
Og prins Daniel fik virkelig at mærke, hvordan det er at være prins. Under besøget på det Svenske institut i Paris var 250 specielt indbudte gæster ivrige efter at trykke hånd med den nye prins, skriver Svensk Damtidning.
Onsdag forventes det royale par tilbage i Sverige.