Kronprinsesse Victoria og prinsesse Estelles dejlige aften: Alle de bedste billeder!
Der var rigtig sommerstemning i luften, da den svenske kongefamilie tog til skøn friluftskoncert på Öland.
Denne gang var det countrysangeren Jill Johnson, der gav den gas til Solliden Session, som koncerten hedder, og det var lige noget for kronprinsesse Victoria og datteren prinsesse Estelle på 10 år.
Mor og datter er begge meget glade for musik, og de plejer gerne at synge, danse og rocke med, når der er livemusik i nærheden.
Se de søde øjeblikke mellem kronprinsesse Victoria og datteren Estelle i galleriet over artiklen.
Både kronprinsesse Victoria og prinsesse Estelle så også ud til at nyde den udendørs koncert til fulde.
Der blev både klappet med, og de bevægede sig begge til musikken fra deres plads foran scenen.
For den 10-årige prinsesse Estelle har det nok også været rart at have mor så tæt på, når man blev lidt træt. I hvert fald benyttede Estelle sig af mors skulder til at hvile hovedet på, og kronprinsessen kvitterede gerne med et lille kys til sin elskede datter.
Se de søde øjeblikke mellem kronprinsesse Victoria og datteren Estelle i galleriet over artiklen.