Kronprinsesse Victoria om Estelle: Det går så hurtigt
Det afslører kronprinsesse Victoria blandt andet i SVTs program "Året med kongefamilien", hvor Victoria fortæller om livet som mor og kommer med søde detaljer om lille prinsesse Estelle.
- Det går hurtigt, meget hurtigt, vi overraskes hver dag, fortæller Victoria der afslører, at prinsessen endnu ikke går, men flytter sig med lynets hast.
- Man har jo vænnet sig til, at hun er der hvor man har sat hende. Men sådan er det ikke mere… Hun går ikke selv, men med hjælp, og det synes hun er smadder sjovt, fortæller en glad Victoria.
Det stolte forældrepar glædes over deres datters sunde helbred og dejlige udvikling, og selvom rollen som småbarnsmor kan være en udfordring, når man som kronprinsesse også har mange officielle pligter, så giver Victoria sig tid til at nyde og følge sin datters udvikling.
- Hun er meget observerende og nysgerrige, det er træk, som jeg ved, at hun vil få brug for i fremtiden, så jeg håber det holder, fortæller Victoria og tilføjer:
- Alt handler jo om at Estelle skal havde det godt, at Estelle skal trives, at hun skal være lykkelig, at hun skal være tilfredsstillet når det gælder mad, og søvn, og andre behov.
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel kan fejre deres datters ét års fødselsdag lørdag den 23. februar.