Fredag, 6. januar 2017 — af Marianne Singer

Kronprinsesse Victoria om livet på slottet: Her kan du gense TV-programmet

Kronprinsesse Victoria og Drottningholm Slot.
Kronprinsesse Victoria og Drottningholm Slot.
Fotocollage: AOP og Kate Gabor, Kungahuset.se
Hvis du ikke nåede at se kronprinsesse Victoria og hendes familie i TV-programmet "Drottningholms slott - ett kungligt hem" på SVT1, har du stadig chancen.

Første del af dokumentaren "Drottningholms slott - ett kungligt hem" på SVT1 blev sendt torsdag aften.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan
Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig? Klik her og læs hvordan

Men hvis du ikke havde mulighed for at se afsnittet, kan det stadig lade sig gøre på SVT's hjemmeside her.

Året i det svenske kongehus: Her kan du gense TV-programmet

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kronprinsesse Victoria voksede op på slottet

I dokumentaren, der sendes i to afsnit, fortæller kong Carl Gustaf, dronning Silvia, kongens søster, prinsesse Christina, og kronprinsesse Victoria historien om det smukke slot, der ligger tyve minutters kørsel fra Stockholm.

Blandt andet fortæller kronprinsesse Victoria undervejs om, hvordan det var, at vokse op i den historiske ejendom, hvor kongeparret stadig bor.

Prinsesse Christina fortæller om dronning

I første del af programmet præsenterede prinsesse Christina Drottningholms første dronning, Hedvig Eleonora, der lod slottet bygge i 1600-tallet.

Kronprinsesse Victoria viste hemmelige steder, mens kong Carl Gustaf engagerede sig i renoveringen af Kina slottet, der ligger i slotsparken.

Jul på slottet

Også fredag aften kl. 18.30 venter der spændende TV til kongelige fans, når der i anden del af programserien fejres jul på Drottningholm, og dronning Silvia blandt andet beretter om dengang, julemanden blev taget af sikkerhedsvagten.

Her mindes kronprinsesse Victoria også sin barndom i den historiske ejendom, der står på UNESCOs Verdensarvliste, mens prinsesse Christina husker, hvordan lillebror Carl Gustaf kørte rundt i sin pedalbil på slottet.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden