7. nov. 2012
Af af Preben Petersen

Kronprinsesse Victoria på hyggeferie med Estelle i Spanien

Kronprinsesse Victoria
Kronprinsesse Victoria
Foto: AOP
Den svenske kronprinsesse er med mand og barn i Marbella, hvor de shopper og slapper af.

Mens vi andre desperat prøver at vænne os til våde sko, paraply og blæst, har svenske kronprinsesse Victoria tilsyneladende fundet et bedre tidsfordriv.

Det spanske medie Hola fortæller, at kronprinsessen i øjeblikket er med lille Estelle og prins Daniel i Marbella. Den kongelige trio fløj med rutefly til Spanien, hvor de bor hos venneparret Sandro og Susanne Catenacci.

Ifølge Hola har familien en lille uge under varmere himmelstrøg, inden de vender tilbage til Sverige.

Forleden var kronprinsesse Victoria ude og shoppe lidt uden mand og barn, men shoppingturen var ret urolig, da hun blev genkendt på gaden og udløste et mindre kaos. Victoria nåede dog at købe et par jeans, inden hun afbrød shoppingturen og tog tilbage til Daniel og Estelle.

Næste opgave i den kongelige kalender for kronprinsesse Victoria er den 12. november, hvor hun er vært for en frokost for svenske partiledere på slottet i Stockholm.

Læs mere om: