Kronprinsesse Victoria rejser uden Daniel: Han er til gengæld med
For få uger siden hed destinationen USA, da kronprinsessen Victoria og prins Daniel rejste på officielt besøg i Californien.
Nu er kronprinsessen taget af sted igen – men denne gang uden Daniel.
Mandag indledte Sveriges tronfølger sit besøg i Bangladesh, hvor hun rejser rundt i forbindelse med sin rolle som ambassadør for FN’s udviklingsprogram (UNDP).
Her deltager hun i diverse arrangementer, spiser middag med prominente personer og hilser på lokale, mens hun er på mission for de globale mål og en bæredygtig fremtid.
Selv om hun ikke har sin Daniel med på rejsen, mangler kronprinsessen ikke selskab.
Kronprinsesse Victoria rejser med udenrigsminister Johan Forssell, som man også kan spotte på flere billeder fra besøget. Og de kender hinanden godt efterhånden. Udenrigsministeren var nemlig også med, da kronprinsesseparret besøgte USA i februar.
Kronprinsessen besøger landet i fire dage. Fredag går rejsen hjem til Stockholm og familien igen.