Kronprinsesse Victoria sendte stærkt budskab
Den 39-årige kronprinsesse Victoria sendte et stærkt budskab, da hun holdt tale ved Gunhild Stordalens madkonference EAT.
Konferencen, der fokuserede på madforbrug, holdbarhed og sundhed, fandt sted på Clarion Hotel Sign i Stockholm ifølge Svensk Damtidning.
Ligesom sidste år var kronprinsesse Victoria en af EAT-talerne, hvor hun understregede, at alle er afhængige af havet for vores overlevelse.
Havene bliver behandlet dårligt
- Forestil dig et kæmpestort blåt køleskab. Et køleskab, der er rig på friske og sunde fødevarer af høj kvalitet, sagde kronprinsesse Victoria.
Hun fortsatte med at opfordre tilhørerne til at forestille sig, at samme køleskab blev fyldt op med skrald, plast og giftigt affald.
Kronprinsessen understregede, at det var et mærkeligt billede, men at det samtidig er den måde, vi behandler vores have på.
Udviklingen skal vendes
Ifølge hende behandler vi havene som en skraldespand, og derfor sendte hun en opfordring til, at der tænkes i, hvordan vi vender udviklingen.
Det handler nemlig om at sikre, at de valg, vi træffer i dag ikke bliver hindrende for fremtiden samt vores sundhed og velbefindende.
Derfor stillede kronprinsesse Victoria også spørgsmålet om, hvordan vi håndterer problemstillingen, før det er for sent.