21. jan. 2013
Af af Casper Nielsen

Kronprinsesse Victoria søger barnepige

Kronprinsesse Victoria, prinsesse Estelle og prins Daniel
Kronprinsesse Victoria, prinsesse Estelle og prins Daniel
Foto: Kungahuset.se
Men man skal være ikke-ryger og må ikke blogge på nettet, hvis man skal passe lille prinsesse Estelle.

"Svensk familie i Solna søger én, der kan tage hånd om deres snart 1-årige datter".

Sådan var ordlyden i en annonce som Eden i London, verdens mest eksklusive agentur, slog op i sidste uge.

Familien søger én, der kan arbejde seks af ugens syv dage, er fleksibel, har mulighed for at tage med på rejser, og som kan finde ud af at være yderst diskret.

Det krævede ikke det store detektivarbejde for svenske Expressen at gennemskue, hvem der gemte sig bag beskrivelsen:

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel bor på Haga-slottet i Stockholmforstaden Solna. Og alt tyder på, at det er dem, der har indrykket annoncen, skriver Expressen.

Avisen citerer den danske forfatter Jens Høvsgaard for at sige, at det netop var gennem Eden, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary fandt deres barnepiger. Og at det danske kronprinspar meget vel kan have givet dem et godt råd om at søge samme sted.

Kravet til en ny barnepige ved det svenske hof er, at vedkommende er ikke-ryger.

Familien leder desuden efter én, der ikke blogger aktivt på nettet, og som har forståelse for, at hvad han/hun måtte se - og opleve - er strengt privat.

Billeder er strengt forbudt. Til gengæld stiller kronprinsesse Victoria en løn på 6666 svenske kroner om ugen i udsigt. Ligesom der både er kost og logi inkluderet i jobbet.

Expressen har været i kontakt med det svenske hof, der ikke officielt vil bekræfte historien.

Men kort efter blev annoncen taget af Edens hjemmeside.

Læs mere om: