Kronprinsesse Victoria strålede i to farverige outfits
Onsdag var en travl dag for den svenske Kronprinsesse Victoria.
Hun sparkede dagen i gang med et møde om hende og prins Daniels kommende tur til Estland, som starter den 28. oktober.
Efter mødet tog kronprinsessen videre til "Stockholm Environment Institutes" 25-års jubilæum sammen med sin far, kong Carl Gustaf.
Kronprinsessen minglede
Jubilæet blev fejret på den tidligere skole, "Norra Latin", som nu huser "Stockholm City Conference Centre".
Kongen holdt en kort tale, og kronprinsesse Victoria minglede med gæsterne.
Kronprinsessen så godt ud i et par sorte bukser og en elektrisk blå biker jakke fra L.K. Bennett Newton.
Jakke blev byttet til kjole
Hun havde fundet en fin cluth frem fra Stella McCartney, som matchede jakken perfekt.
Kronprinsesse Victorias smykker var alle fra Sophie by Sophie.
Senere blev bikerjakken skiftet ud med en gulvlang kjole, da kronprinsesse Victoria sluttede dagen ved middagen med Riksdagen på Kongeslottet i Stockholm sammen med kong Carl Gustaf, prins Daniel, dronning Sonja og prins Carl Philip.
Kronprinsessen hyldede designer
De fem konglige svenskere bød den svenske statsminister, Stefan Löfven, og medlemmer af Riksdagen og regeringen velkommen til den traditionsrige middag, som altid bliver holdt umiddelbart efter et valg.
De mere end 460 gæster kunne nyde en koncert før middagen, der blandt andet bød på citronmarineret, letrøget torsk og lam med stjerneanissky og karameliseret havrerod.
Til middagen var kronprinsesse Victoria i en skøn, støvetgrøn kjole med blonder og pailetter på overdelen.
For at hylde designeren Oscar de la Renta, der desværre døde i mandags, havde hun et par flotte øreringe med frynser på, som det afdøde modeikon havde designet.