14. jul. 2017
Af Marianne Singer

Kronprinsesse Victorias 40 års-fødselsdag: Børnenes fest

Kronprinsesse Victoria, prins Daniel, prinsesse Estelle og prins Oscar ved Victoriadagen i 2016.
Kronprinsesse Victoria, prins Daniel, prinsesse Estelle og prins Oscar ved Victoriadagen i 2016.
De søde, kongelige børn er med til at fejre kronprinsesse Victorias store dag.

Det vækker altid stor glæde hos alle, når de små svenske prinser og prinsesser er med til officielle arrangementer.

SE BILLEDERNE: Familien samlet for at fejre Victoria i Stockholm

Især de to ældste i søskendeflokken, prinsesse Estelle og prinsesse Leonore, har ved flere lejligheder charmeret til kongelige familiefester og på officielle opgaver.

Fejrer med i Stockholm

Nu kan royale fans glæde sig til at følge flere af børnene igen.

Ifølge kongehusets officielle gæsteliste tager kronprinsesse Victoria og prins Daniel deres to yndige børn, prinsesse Estelle, 5, og prins Oscar, 1, med til fejringen fredag i Stockholm, mens prinsesse Madeleine og Chris O'Neill har prinsesse Leonore på tre år og prins Nicolas, 2, med. Dog fremgår det ikke, at prinsesse Sofia og prins Carl Philips lille prins Alexander kommer med til fejringen af faster Victoria.

https://imgix.billedbladet.dk/3.04045471.jpg
Prinsesse Madeleine, Chris O' Neill, prins Nicolas, prinsesse Leonore
Foto: All Over

Kongens søstre er med

På gæstelisten til taksigelsesgudstjenesten i slotskirken i Stockholm og den derefter følgende modtagelse på Logården er også kongens fire søstre, prinsesse Margaretha, prinsesse Birgitta, prinsesse Désirée og prinsesse Christina, der lige nu kæmper med en kræftsygdom.

Kronprinsesse Victoria har også inviteret flere fra prins Daniels familie, deriblandt hans forældre Olle og Ewa Westling og hans søster, Anna Westling Söderström.

LÆS MERE: Prinsesse Estelle er begyndt at gå til dans

Fejrer med medarbejdere

Derudover er blandt andet regeringen, landshövdinger og en lang række nuværende og tidligere medarbejdere fra hoffet med til den flotte fejring.

Der er således lagt op til en forrygende fejring af Victoria, der fortsætter på Öland fredag aften.

Læs mere om: