Tirsdag, 12. januar 2010 - af af Jan Bergman

Kronprinsesse Victorias bryllupskirke bliver skilt ad

Kronprinsesse Victoria

Der knokles Sverige for at få de hele til at skinne og stråle til den store kongelige begivenhed den 19. juni.

Det vrimler med håndværkere der har travlt med at få bryllupskirken helt i stand til den store dag.

Med et halvt år tilbage til det store kongelige bryllup i Stockholm, sætter svenskerne nu alle sejl ind, så fejringen af kronprinsesse Victoria og Daniel bliver så storslået som overhovedet muligt.

Turen er nu kommet til Storkyrkan, hvor Victoria og Daniel den 19. juni forkynder deres kærlighed over for gud, hinanden og de 1200 prominente og kongelige gæster i kirken.

Den gamle Storkyrkan i Stockholm bliver renoveret fra top til bund, og ikke siden 1950´erne, er kirken blevet så omfattende istandsat.

Alle bænkene tages ud, slibes og males på ny. Trægulvene slibes flotte igen, og lofter og vægge bliver nøjsomt renset for skidt og snavs.

Den dyreste del af renoveringen bliver angiveligt det smukke gamle sølvalter, der skal konserveres meget forsigtigt og nænsomt med bløde vat stykker.

Hele renoveringen forventes at løbe op i 14 millioner svenske kroner, men så får borger i Stockholm ikke bare et smukt kongeligt bryllup til sommer, men også en fantastisk nyrenoveret kirke.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden