14. maj. 2010
Af af Jan Bergman

Kronprinsesse Victorias polterabend begyndte med drama

Kronprinsesse Victoria
Kronprinsesse Victoria
Foto: Martin Høien
Drama på slottet da kronprinsesse Victorias polterabend gik i gang.

Torsdag troede kronprinsesse Victoria, hun skulle fejre lillebrors 31-års fødselsdag på slottet - i stedet blev hun ført bort af nogle maskerede personer.

Heldigvis viste det sig at være hendes veninder, og hendes polterabend var i gang.

Det er den svenske avis Expressen, der i dag kan fortælle om, hvordan kronprinsesse Victorias polterabend gik i gang.

Ifølge avisen bankede det på døren, hvorefter hendes maskerede veninder stormede ind og beordrede den målløse Victoria til at følge med.

Bag maskerne gemte sig veninderne Caroline Kreuger, Andrea Engsäll, Leonie Persson, Josephine Génetay och Caroline Dinkelspiel.

Hele optrinet var planlagt og aftalt med de øvrige medlemmer af kongehuset og selvfølgelig også sikkerhedsfolkene.

Kongen er kendt for at være temmelig konservativ, og han afviger kun sjældent fra den royale etikette.

Derfor fattede kronprinsesse Victoria slet ikke mistanke, da han havde indkaldt familien til slottet for at fejre prins Carl Philips 31-års fødselsdag.

Flere af kongehusets medlemmer har været med til at arrangere starten på Victorias polterabend, og ifølge avisen har Victorias kommende mand, Daniel Westling, også haft en finger med i spillet.

Kronprinsesse Victoria og Daniel bliver gift i Storkyrkan den 19. juni.

Læs mere om: