Annonce
11. dec. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Lille detalje på billedet afslører det: Chris O'Neill tog et atypisk valg til Nobelfesten

Chris O'Neill sad til bords med Laura O'Neill.
Chris O'Neill sad til bords med Laura O'Neill.
Foto: Christine Olsson/TT/Ritzau Scanpix
Annonce
Chris O'Neill var blandt gæsterne ved den store Nobelbanket på Stockholms rådhus den 10. december.

Igen i år var Chris O'Neill med til den ekstravagante Nobelfest i det centrale Stockholm.

Prinsesse Madeleines mand sad til bords med Laura O'Neill på den store festaften, og selv om man måske skulle tro det, er de ikke i familie på trods af deres ens efternavn. Chris O'Neills borddame er gift med Nobelprismodtageren Fred Ramsdell.

Ud fra billeder fra Nobelbanketten lader det til, at forretningsmanden nød det gode selskab. Han og Laura O'Neill fik i hvert fald en lang snak under den fire timer lange middag.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv eller som julegave?

På billederne kan man desuden spotte flere finurlige detaljer.

Om sit venstre håndled bærer han et ur i sølv. Det er ikke så mærkeligt, da han ifølge Svensk Damtidning er kendt for at have en stor Rolex-samling til en værdi af flere millioner. Dog er det ikke kutyme, at mænd bærer ur, når de er gallaklædte.

På højre hånd sidder der en masse perlearmbånd, der måske er hjemmelavede. Om venstre håndled bærer Chris O'Neill et ur.
På højre hånd sidder der en masse perlearmbånd, der måske er hjemmelavede. Om venstre håndled bærer Chris O'Neill et ur.
Foto: Christine Olsson/TT/Ritzau Scanpix

Det er dog ikke den eneste smykkedetalje, der vækker opsigt.

Annonce

Om det højre håndled bærer forretningsmanden seks armbånd med små perler. Det vides ikke, hvor de er fra, men det kunne måske tænkes, at et eller flere af dem er lavet eller udvalgt af hans børn.

Chris O'Neills armbånd fra Nobelfesten den 10. december.
Chris O'Neills armbånd fra Nobelfesten den 10. december.
Foto: Christine Olsson/TT/Ritzau Scanpix

Chris O'Neill og prinsesse Madeleine har børnene prinsesse Leonore, 11, prins Nicolas, 10 og prinsesse Adrienne på syv år.

Mere om: