Lille prins Alexander i fransk design
Tre måneder gamle prins Alexander var klædt fint på under sommerfotograferingen med den svenske kongefamilie.
Nu kan avisen Svensk Damtidning afsløre, at det var fransk design, den lille prins havde på under seancen.
Hans søde trøje er nemlig af mærket Petit Bateau, mens kusinen, prinsesse Estelle, var i kjole og sko fra det svenske mærke Livly.
LÆS MERE: Prins Alexanders dåb: Prinsesse Sofia og prins Carl Philip inviterer TV indenfor
Prinsesserne er lig hinanden
Prinsesse Estelle og prinsesse Leonore beviste da også, at de er meget lig hinanden, da de var ens klædt og viste den samme livlighed.
Der er to år imellem de to kusiner, og de har ofte mødt hinanden, siden prinsesse Leonore blev født i 2014.
Prins Alexanders mor, prinsesse Sofia, havde samtidig sko på fra mærket Castaner, mens hendes fine blå bluse var fra Étoile Isabel Marant.
Familiefotograferingen var kaotisk
Selve fotograferingen forløb en smule kaotisk, da der både var en urolig prinsesse og en prins i tårer.
Så selv for de kongelige kan det altså være svært at samle tropperne til et familieportræt, når der er fem små børn.
Der er ingen tvivl om, at resultatet blev flotte billeder, men de kom bestemt ikke i kassen helt uden besvær.