8. jun. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Madeleine og Chris kan fejre helt særlig dag

Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill
Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Sveriges prinsesse Madeleine og Chris O’Neill kan fejre deres syv-års bryllupsdag, og måske tænker Madeleine tilbage på en vild oplevelse lige før vielsen.

Det er i dag syv år siden prinsesse Madeleine gik ind i Slottskyrkan i sin englehvide brudekjole, og hendes mand Chris O’Neillt kunne ikke holde tårerne tilbage ved synet af sit hjertes udkårne.

Madeleine og Chris i Florida

Bryllupsdagen kan Madeleine, 37, og Chris, 45, sammen fejre i dag omringet af børnene Leonore, Adrienne og Nicolas, i deres hjem i Florida i USA.

Krise før vielsen

Millioner af seere fulgte den 8. juni 2013 den direkte tv-transmitterede vielse, men ingen anede, at der for bruden havde været en lidt panikagtig optakt tl den kirkelige ceremoni.

– Jeg hører klokkerne begynder at ringe, og jeg står i brudekjolen. Og den er alt for stor, sagde Madeleine i SVT-dokumentaren ”Kungliga brudklänningar”, på dansk ”Kongelige brudekjoler”.

Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill
Foto: Hanne Juul / Billed-Bladet

Brudekjolen blev rettet til

Nerverne op til brylluppet havde medført, at Madeleine havde tabt sig en del, og Valentino-kjolen sad pludselig slet ikke, som den skulle.

Umiddelbart inden selve vielsen i kirken måtte et par syersker i gang med en ret vild redningsaktion, så kjole og brud kunne tage sig godt ud.

Utålmodig konge

– De sprang rundt som små mus og syede hele kjolen om. Far stod lige ved siden af og var lidt utålmodig. Den blev OK i sidste sekund. Men det var lidt nervøst, da klokkerne ringede, og de stadig rettede på kjolen, sagde prinsesse Madeleine i den svenske brudekjole-dokumentar fra 2018.

Fest til den lyse morgen

Efter vielsen var der stor kærlighedsfest på Drottningholms Slot, hvor kongeparret var værter for bryllupsmiddagen.

Det nygifte par festede sammen med familie og venner til den lyse morgen. Først klokken fem om morgenen blev festen fløjtet af.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/nyforsidebb23_1.jpg

Læs mere om: