Læs også
Prinsesse Madeleine deler bedårende billede af fartglad søn
Prinsesse Madeleine og gemalen Chris O’Neill bor til daglig i Florida med deres tre børn prinsesse Leonore, 7, prins Nicolas, 6, og prinsesse Adrienne på tre år.
I halvandet år har prinsesse Madeleine ikke været hjemme i Sverige på grund af coronavirus, men denne sommer kan familien endelig sætte foden på svensk jord igen.
Der er ingen tvivl om, at den 39-årige prinsesse Madeleine er lykkelig for at være hjemme i Sverige på sommerferie.
Det ses på et nyt billede, som hun har delt på sin Instagramprofil.
Her ses syvårige prinsesse Leonore – storsmilende – med fin sommerkjole i en blomstermark. Mere sommeragtigt kan man vist ikke bede om.
- Hurra for at være hjemme i smukke Sverige, skriver prinsesse Madeleine til billedet.