21. maj. 2013
Af Preben Petersen

Madeleines Chris bliver ikke kongelig

Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill
Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill
Foto: AOP
Kronprinsesse Victorias Daniel blev prins efter brylluppet, men det gør Chris O'Neill ikke.

Det svenske kongehus fortæller på deres hjemmeside, at brylluppet mellem prinsesse Madeleine og Chris O'Neill den 8. juni ikke udløser en kongelig status til Chris. Chris O'Neill bliver med andre ord ikke prins og skal ikke tiltales "Deres kongelige højhed".

Årsagen til den manglende kongelige status skal findes i, at Chris O'Neill er amerikansk og britisk statsborger.

- I henhold til den kongelige kotyme bør et medlem af kongehuset være svensk statsborger og kan ikke have en ledende stilling i erhvervslivet. På grund af disse krav har Hr. Christopher O'Neill respektfuldt bedt om at forblive en almindelig borger og ikke blive ophøjet til kongelig højhed, oplyser rigsmarskal Svante Lindqvist.

Læs mere om: