12. maj. 2013
Af Jan Bergman

Madeleines mand fik overraskende kongelig debut i New York

Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill
Kongeparret sammen med prinsesse Madeleine og Chris O'Neill
Foto: AOP
Prinsesse Madeleines kommende mand fik uventet kongelig debut, da Madeleine og Chris valgte at deltage sammen med kongeparret under deres besøg i USA.

Den 8. juni siger prinsesse Madeleine og hendes amerikanske forlovede ja til hinanden og kærligheden i slotskirken i Stockholm. Men op til forleden, havde Chris endnu ikke haft sin store kongelige debut, som forlovede til en svensk kongelig på officiel opgave.

Men det ændrede sig, lidt overraskende, under det svenske kongepars rundrejse i USA.

Ifølge hoffet skulle Madeleine og Chris støde til selskabet i New York, men parret valgte også at tage med til afslutningsmiddag i Wilmington, hvilket også overraskede dronning Silvia.

– Det var en overraskelse at prinsesse Madeleine og Christopher O’Neill selv ønskede at være med, udtaler dronning Silvia til den svenske avis Aftonbladet.

Læs mere om: