14. sep. 2021
Af Lene Skriver Bak
Matchede mor: Victoria og Silvia i ens farver til åbningen af Riksdagen
Kronprinsesse Victoria og dronning Silvia havde valgt ens nuancer, da de sammen med deres mænd deltog i åbningen af det svenske parlament, Riksdagen.
Kronprinsesse Victoria og hendes mor, dronning Silvia, havde traditionen tro valgt sort og hvidt til åbningen af det svenske parlament, Riksdagen.
Victoria havde valgt en hvid blazer over sin sorte kjole, mens Silvia havde hvidt revers og hvid kant på ærmet af sin jakke. Dertil bar hun en hvid pilleæskehat.
Både kong Carl Gustaf og prins Daniel, der ledsagede deres hustruer, var ulasteligt klædt i mørkeblå jakkesæt.
Markeringen af dagen begyndte som altid med en gudstjeneste i domkirken i Stockholm.
Derefter deltog den kongelige kvartet i selve åbningen af Riksdagen, der åbner det parlamentariske års arbejde.