Midt i en svær tid: Dejligt nyt fra prinsesse Madeleine i Florida
På trods af coronarestriktioner lykkedes det prinsesse Madeleine at få fejret Halloween hjemme i Florida med Chris O' Neill og børnene prinsesse Lenore, 6, prins Nicolas, 4 og lille prinsesse Adrienne på to et halvt.
Det fortæller prinsesse Madeleine selv på sin Instagramkonto, hvor hun har delt et billede af sig selv og børnene flot klædt ud.
"Denne weekend ønskede vi alle en glædelig og sikker Halloween," skriver prinsesse Madeleine ved billedet, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe herunder.
Alt tyder således på, at prinsesse Madeleine, Chris O'Neill og børnene har haft en dejlig weekend midt i en tid, der ellers har været svær på grund af coronapandemien.
Prinsesse Madeleine har ikket kunnet rejse til Sverige og nyde den svenske sommer, og det er snart et år siden, hun var hjemme i december og besøge familien og deltage i Nobelfestlighederne. Der bliver som bekendt ingen Nobelbanket eller kongelig middag på slottet efterfølgende i år, og det vides endnu ikke, om prinsessen og hendes familie kan rejse til Sverige og holde jul eller må blive i Florida.