14. jul. 2017
Af Karina Didriksen

Nu er fejringen i gang: Kronprinsesse Victoria og familien i kirke

Prins Daniel, kronprinsesse Victoria, prinsesse Estelle og prins Oscar.
Prins Daniel, kronprinsesse Victoria, prinsesse Estelle og prins Oscar.
Foto: Scanpix
Kronprinsesse Victoria fulgtes med sin mand prins Daniel og parrets to børn, prinsesse Estelle og prins Oscar, til taksigelsesgudstjenesten i Stockholm.

Den officielle fejring af kronprinsesse Victoria er begyndt i Slotskirken på det kongelige slot i Stockholm.

Her ankom dagens 40-årige fødselar fredag formiddag kl. 10 til taksigelsesgudstjenesten, Te Deum, sammen med prins Daniel og parrets to børn, femårige prinsesse Estelle og prins Oscar på et år.

Kronprinsesse Victoria strålede i en hvid kjole med brunt og lyserødt sommerfuglemønster, mens hun holdt prinsesse Estelle i hånden. Hun matchede naturligvis sin mor i en hvid kjole, lyserøde sko og med lyserøde sløjfer i håret.

Glad Victoria

- Det føles virkelig godt, sagde en glad kronprinsesse Victoria til Svensk Damtidnings reporter om sin runde fødselsdag.

Imens sad lille prins Oscar trygt i sin far prins Daniels arme, da den royale familie gik ind i kirken.

Familiens nærmeste var allerede ankommet til kirken, heriblandt prins Daniels forældre.

SE BILLEDERNE: Familien samlet for at fejre Victoria i Stockholm

https://imgix.billedbladet.dk/20170714-101843-l_59mb.jpg
Foto: Scanpix

Følg med på svensk TV

Efter gudstjenesten fortsætter fejringen af kronprinsesse Victoria i slotsparken Logården i Stockholm, hvor der bliver taget imod gæsterne fra Te Deum. Her vil der også være overrækkelse af gaver.

Den svenske TV-kanal SVT1 sender direkte fra fejringen i Stockholm fredag den 14. juli fra kl. 11.25.

Læs mere om: