Nu er fejringen i gang: Se elegant dronning Silvia ankomme
Det var på alle måder en traditionel gudstjeneste, som kong Carl Gustaf og dronning Silvia overværede i Storkyrkan i Gamla Stan i Stockholm, og så alligevel ikke.
Gudstjenesten, der altid finder sted i forbindelse med, at Riksdagens medlemmer begynder et nyt arbejdsår, var nemlig ramt af coronarestriktioner.
Færre personer
Ifølge det svenske kongehus var der tirsdag, for at forhindre coronasmitte, således færre end 50 personer på plads i kirken, hvor kronprinsesse Victoria og prins Daniel i 2010 blev gift.
Derfor var den yngre generation af kongelige, kronprinsesse Victoria, prins Daniel, prins Carl Philip og prinsesse Sofia, ikke med til gudstjenesten denne gang.
Det var til gengæld talsmanden for Riksdagen og statsminister Stefan Löfven med fru Ulla.
Klar til næste punkt
Klokken 14.00 begynder den offcielle åbning i Riksdagen, som kong Carl Gustaf traditionen tro vil stå for.
Også her kommer kongebørnene og deres ægtefæller til at mangle i år på grund af coronakrisen.
Dronning Silvia var ligesom de andre år utrolig elegant i et sort-hvidt sæt.