Nu får prinsesse Estelle sin egen udstilling
Da kronprinsesse Victoria nedkom med Sveriges nye prinsesse 23. februar, var hele kongeriget helt oppe at ringe af glæde og begejstring for kronprinsesseparrets nye lykke.
Siden har vi kunne følge med i den lille prinsesse Estelle udvikling gennem forældrene, der stolte har forsynet omverdenen med små glimt fra livet omkring prinsessen.
Det svenske kongehus bruger aktivt Facebook til at kommunikere bredt ud om nye tiltag i deres kongelige liv.
Ifølge det svenske kongehus, er det nu blevet besluttet, at lave en særudstilling på det kongelige slot om netop Sveriges lille prinsesse.
Udstillingen åbner 19. oktober i den "Grønne Salon" på kongeslottet i Stockholm, og kongehuset lover en spændende udstilling med ceremonierne omkring prinsessens fødsel og dåb.