3. apr. 2022
Af Christinna Braun

Nye billeder af prinsesse Madeleine: Se hendes kærlighedssmykke

Prinsesse Madeleine bærer et smukt kærlighedssmykke på helt nye billeder fra det svenske kongehus.

Forleden overraskede det svenske kongehus med en lang række nye billeder af den svenske kongefamilie.

Billederne blev delt i forbindelse med lanceringen af det svenske kongehus’ nye hjemmeside.

Alle de fremtrædende medlemmer af den svenske kongefamilie har fået taget en række nye portrætter, og det gælder også prinsesse Madeleine.

Prinsesse Madeleine bor til daglig i solrige Florida i USA med sin mand Chris O’Neill og deres tre børn, prinsesse Leonore på otte, prins Nicolas på seks og prinsesse Adrienne på fire år.

Se de nye billeder af prinsesse Madeleine i galleriet over artiklen.

Efter en lang periode med coronavirus, hvor det har været svært at rejse frem og tilbage, er prinsesse Madeleine endelig begyndt at kunne rejse mere til hjemlandet Sverige for at være sammen med familien.

På en af disse ture til Sverige har prinsesse Madeleine og kongefamilien fået taget disse skønne nye portrætter.

Der er både gallaportrætter og mere casual.

Prinsesse Madeleines kærlighedssmykke

På prinsesse Madeleines gallaportrætter bærer hun en smuk eventyrkjole i blonde prydet med blomster og et lille slæb. Kjolen er fra Ida Sjöstedt, som også stod bag prinsesse Sofias brudekjole.

I håret bærer prinsesse Madeleine et sandt kærlighedssmykke. Ståldiademet bar hendes mor, dronning Silvia, i 80’erne, og på Madeleines 18-års fødselsdagsgave fik hun det pragtfulde brillantdiadem.

Hun valgte at bære dette diadem til den største kærlighedsfest: Nemlig til brylluppet med sin elskede Chris O’Neill den 8. juni 2013.

Til det mere casual billede, hvor prinsessen er i lyserød, bærer hun en feminin kjole fra Valentino.

Se de nye billeder af prinsesse Madeleine i galleriet over artiklen.

Læs mere om: