9. nov. 2012
Af af Jan Bergman
Nyforlovede Madeleine og Chris på fælles opgave
Prinsesse Madeleine og Chris O'Neil.
Foto: AOP
Prinsesse Madeleine og Chris O'Neil spredte kongelige glans over arrangement i New York.
Forelskelsen lyste ud af den 30-årige svenske prinsesse, da hun sammen med sin amerikanske forlovede, deltog ved parrets første officielle arrangement som forlovede i New York.
Prinsesse Madeleine strålede og Chris O'Neill veg ikke mange skridt fra sin smukke kommende hustrus side, da parret deltog ved fejringen af Raoul Wallenbergs 100-års jubilæum.
Arrangementet fandt sted på The Yale Club of New York, hvor der ligeledes blev uddelt prisen Raoul Wallenberg Civic Courage Award. Denne pris blev første gang uddelt i 1985 og overrækkes til individer eller grupper der arbejder i Raoul Wallenbergs ånd.
Læs mere om prisen her…