13. dec. 2012
Af af Jan Bergman
Nyt billede – se prinsesse Estelle i sneen
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel med prinsesse Estelle i Hagaparken.
Foto: Kate Gabor/Kungahuset
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel er hoppet ud i sneen sammen med deres lille charmetrold.
Det svenske kronprinsessepar har netop lagt et helt nyt billede af deres lille royale guldklump prinsesse Estelle, på det svenske kongehus' facebookside.
Billedet viser kronprinsesse Victoria og prins Daniel, der er taget ud i det svenske vinterlandskab i Hagapark, som ligger lige uden for deres flotte domicil Haga slot.
Selvfølgelig har der betænksomme forældrepar husket kælken til lille Estelle, der for første gang i sit korte liv, oplever sne og kulde.
Heldigvis er prinsessen behørigt pakket ind i baby-skidragt, hue, vanter og et par solide vinterstøvler.