12. jan. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Nyt fra det svenske kongehus: Dronning Silvia og kong Carl Gustaf deltager i kong Konstantins begravelse

Dronning Silvia og kong Carl Gustaf
Dronning Silvia og kong Carl Gustaf
Foto: Hanne Juul
Der er netop indløbet nyt fra det svenske kongehus til BILLED-BLADETs redaktion vedrørende royal deltagelse i Kong Konstantins begravelse i Athen.

Når man på mandag tager afsked med Grækenlands kong Konstantin med en højtidelighed i Mitropolis Kirken i Athen, vil der være deltagelse af kongelige fra hele Europa.

BILLED-BLADET har netop modtaget en nyhed fra det svenske kongehus’ kommunikationsafdeling vedrørende svensk royal deltagelse i kong Konstantins begravelse.

Silvia og Carl Gustaf kommer til Athen

Fra det svenske kongehus’ kommunikationsafdeling lyder det:

"Kongen og dronningen deltager i begravelsen af H.M. Kong Konstantin, grækernes forhenværende konge, i Athen mandag den 16 januar”.

Gustaf VI Adolf udnævnte den daværende konge af Grækenland til ridder af Serafimerorden den 14. september 1964.

På mandag, når begravelsen finder sted i Athen, vil der være såkaldt serafimerringning fra Riddarholmskyrkan.

Læs mere om: