Nyt fra hoffet: Sådan har dronning Silvia det efter faldulykke
For dronning Silvia var det uden tvivl en voldsom oplevelse, da hun tidlig mandag morgen den 15. februar faldt så uheldigt hjemme på Drottningholms slott, at hun måtte køres med ambulance til Danderyd Hospital og her fik konstateret flere brud i højre håndled.
Herefter fik hun håndleddet i gips.
Nu er der nyt fra hoffet om, hvordan det går med dronning Silvia.
Kan godt arbejde
Svensk Damtidning har talt med hoffets kommunikationschef, Margareta Thorgren, der fortæller, at hun heldigvis har det så godt, at hun kan arbejde.
- Dronningen arbejder og har Team-møder og så videre. Hun har gips på håndleddet, men hun arbejder. De mere omfattende kongelige opgaver, der kræver en del planlægningsarbejde, er dog blevet udsat til senere, lyder det fra Margareta Thorgren til Svensk Damtidning.