Officielt portræt: Dejligt nyt billede af Carl Philip og Sofia med børnene

Det officielle dåbsportræt af prins Carl Philip og prinsesse Sofia med deres tre sønner, prins Alexander, prins Gabriel og lille prins Julian, der var dagens hovedperson.
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia stråler på et vidunderligt nyt familieportræt, som det svenske hof har udsendt i forbindelse med parrets søn, prins Julians dåb, der fandt sted lørdag den 14. august i Drottningholms slotskirke.
Billedet er taget inde på slottet kort efter dåben, der fandt sted fra klokken 12.00 og en lille time frem.
Hygger sig
Ligesom ved den kirkelige ceremoni sidder prinsesse Sofia også på det officielle portræt med prins Julian på knap fem måneder på skødet.
Julians bedårende storebrødre, prins Alexander, 5, og prins Gabriel, 3, hygger sig ved mors og fars side på den fornemme sofa.

Prinsefamilien, fra venstre: prins Alexander, prinsesse Sofia med lille prins Julian i favnen, prins Carl Philip og prins Gabriel.