Prins Alexander blev vist frem under sommerfotografering

Prins Carl Philip, prinsesse Sofia og prins Alexander

Prins Carl Philip, prinsesse Sofia og prins Alexander

Foto: AOP
Endelig fik offentligheden endnu et blik af prins Alexander, da den svenske kongefamilie stillede op til sommerfotografering på Sollidens slott.

Tre måneder gamle prins Alexander var uden tvivl en af dem, der fik mest opmærksomhed, da den svenske kongefamilie onsdag stillede op til fotografering.

Selv om den lille prins ikke er så gammel endnu, så har han allerede nu været med ved to kongelige begivenheder.

Den første var på den svenske nationaldag, men her var det dog ikke let at få den lille at se, for han gemte sit ansigt i sin mors favn.

LÆS MERE: Prins Carl Philip og prinsesse Sofia afslører længe ventet nyhed

Prins Alexander var energisk

Ved fotograferingen på Sollidens slott var det derimod en vågen lille dreng, der ivrigt studerede fotografernes kameraer.

Det er også tydeligt at se, at det holder stik, som prins Carl Philip og prinsesse Sofia har sagt, at han er en fin blanding af dem begge.

Dog er det også muligt at se lidt af morfar Erik Hellqvists træk i drengen, der lige nu nyder nogle dejlige uger på Öland sammen med familien.

Prinsesse Leonore sad ikke stille

Under fotograferingen havde lille prinsesse Leonore desuden noget svært ved at sidde stille ved siden af sin mormor, dronning Silvia.

Selv om den står på familieferie for prinseparret, laver de dog også afstikkere på egen hånd, for tirsdag var de eksempelvis på besøg i Göteborg.

Her heppede de på Project Playgrounds sydafrikanske hold, der dystede i fodbold ifølge den svenske avis Svensk Damtidning.

Foto: AOP

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden