8. sep. 2016
Af Juliane Olsen

Prins Alexanders dåb: Her er fadderne

Prinsesse Sofia, prins Carl Philip og prins Alexander
Prinsesse Sofia, prins Carl Philip og prins Alexander
Foto: AOP
Det svenske hof har netop offentliggjort, hvilke fem personer, der er valgt som faddere til lille prins Alexander.

Når prins Alexander fredag skal døbes i Drottningholms slotskirke, så er der på forhånd udpeget i alt fem faddere.

Først og fremmest er prins Carl Philips storesøster kronprinsesse Victoria udpeget til opgaven.

Hun får bistand af sin fætter Victor Magnuson, der er søn af prinsesse Christina, kong Carl Gustafs søster.

SE BILLEDERNE: Prins Carl Philip som lille

Prins Carl Philip har valgt sin bedste ven

Victor Magnuson har ifølge Svensk Damtidning et nært forhold til prins Carl Philip, og det er derfor uden tvivl en klar årsag til, at fætteren er blevet udvalgt.

Desuden figurerer prins Carl Philips bedste ven, Jan-Åke Hansson, også på listen, efter han også påtog sig opgaven som forlover ved prinsens bryllup.

DIN GUIDE: Alt om prins Alexanders dåb i Stockholm

Prinsesse Sofias ældste søster, Lina Hellqvist, har også fået til opgave at være fadder ved dåben.

Barndomsveninde er med på listen

Sidst men ikke mindst har prinsesse Sofia valgt barndomsveninden Cajsa Larsson til at stå den lille prins bi.

Det svenske hof (link fjernet) offentliggjorde torsdag morgen listen over de fem faddere ved den kongelige barnedåb.

Listen over fadderne tæller altså en samling af kongeligheder, en fætter og en række nære venner.

Læs mere om: